iSalg og cookies
Som du måske ved, er der mange aspekter af affiliate marketing og ikke mindst utrolig mange afregningsmetoder. Man kan f.eks. modtage provision af salg, faste beløb for en bestemt handling eller en pris pr. klik. Der findes dog også noget der kaldes iSalg og/eller cookie-tid, som åbner helt nye muligheder.
iSalg giver penge uden direkte køb
Normalt tjener vi vores provision, ved at en forbruger klikker på vores affiliate link eller vores annonce (med tilhørende affiliate link) og gennemfører en handling eller et køb. Men med iSalg behøver forbrugeren ikke nødvendigvis, at gennemføre købet med det samme. Afhængigt af cookie-tiden (hvor længe cookien er gældende), kan forbrugeren sagtens klikke på linket/annoncen, lukker fanbladet/siden ned, gå ind på webshoppens almindelige side udenom dit affiliate link, købe noget og så vil du stadig modtage provision/kommission! Hvis du er i tvivl om hvorfor, er det fordi den enkelte cookie der lægges på forbrugerens computer husker, at de klikkede på netop dit link/annonce og derfor skal du tildeles denne provision/kommission.
Især Tradedoubler har mange affiliate programmer med iSalg/cookie-tid.
Også iSalg på mit eget affiliate program
I går offentliggjorde jeg mit nye affiliate program for salg af min ebog ‘Affiliate marketing på Facebook’, hvilket betyder at alm. mennesker som du, kan sælge min ebog og tjene 50%, 60% eller 70% afhængigt af mængden af salg. Det koster ingenting at tilmelde sig ordningen og der er ingen minimumsgrænse for udbetaling af kommission.
I forhold til iSalg og cookie tid, er cookie-tiden indtil browseren lukkes. Så hvis en forbruger klikker på dit affiliate link, klikker sig væk fra checkout siden, men så alligevel går ind på www.simonsiger.dk manuelt og køber bogen, modtager du fortsat din kommission.
Du kan læse mere om affiliate programmet her
Jeg benytter i stor stil iSalg og cookies-kampagner fra Tradedoubler på mine websites. Jeg vil lige tjekke dit affiliate program ud.
Jeg har flere sider kørende, hvor jeg har affiliate reklamer fra blandt andet Tradedoubler. Og på den ene af siderne tjener jeg faktisk lige som meget ved alm. salg som ved isalg. Så kan kun anbefale at man sikre sig at der er isalg med.!!
Det er dog lidt surt at der stadigvæk er problemer med salg/køb fortaget via en mobiltelefon grundet cookie problemer.. 🙂
Hvordan håndteres disse cookie-kampagner efter EUs cookie direktiv af 25 Maj 2011?
Fra min virksomheds side af, er der ikke gjort noget særligt i forhold til det nye cookie direktiv. Cookie-funktionen ligger hos getdpd der er det checkout og affiliate system som jeg benytter. De har muligvis gjort noget, men det er ikke noget jeg ved. Med hensyn til mit eget website, står det her på siden, at der benyttes cookies og hvad de benyttes til.
Ok, tak for svar. Det var ikke for at sætte spørgsmål ved dig eller din side – jeg var blot nysgerrig efter om cookie-kampagner mon er fremtiden, når nu der er kommet dette hersens finurlige direktiv fra EU.
Hej igen – beklager det sene svar.
Jeg opfattede det heller ikke som at du peger fingre eller lign.
Eftersom det nye direktiv er så kompliceret, subjektivt og direkte dumt, finder jeg det begrænset hvor mange tiltag jeg kan gøre. Time is money. Jeg har gjort en smule (som nævnt) og hvis der kommer noget vigtigt på banen, eller f.eks. isalg bliver gjort komplet ulovligt, må jeg rette mig ind herefter.
Jeg tror du har fået blandet et par begreber sammen.
Almindeligt salg med cookie-levetid er det du beskriver her. Det er en helt normal måde at gøre det på i affiliateverdenen hvor man f.eks. får “10% af salgsprisen og 30 dages cookie-tracking”. Det er efterhånden de færreste steder der ikke har en cookie med i deres tracking.
iSalg derimod er når du får afregning selvom forbrugeren IKKE klikekr på din reklame men kun ser den. De ser f.eks. en bannerreklame for “minside.dk” åbner et nyt vindue og går ind på minside.dk og køber noget. De har ikke klikket på dit banner så ifølge traditionel afregning får du ikke noget, men med iSalg får du en smule alligevel. Det er en del mindre et tilbud kunne f.eks. være “10 af salgsprisen, 4 % iSalg og 30 dages cookietid.”
Alt det bedste 🙂
Philip
Det har du helt ret i. Det er korrekt, at klik ikke er nødvendigt for at modtage provision – my bad.
Hej Simon,
Godt indlæg og rigtig god debat efterfølgende. Jeg er meget enig i, at det nye direktiv ang. cookies er så knudret og kompliceret at det er svært at gennemskue, hvor meget man i virkeligheden bør gøre, da man hurtigt kan komme til at spilde meget tid.
Det ville være rart med en helt klar udmelding, men det ser ud som om, at det er svært at få.
Mvh.
Bo Lyhne
Det er meget positivt at man har iSalg med. Det kan risikere at give et stort boost i indtjeningen, hvis man altså kun formår at lave indhold, som folk gider trykke på, for derfor ikke at bruge mere tid på siden, men enlig bare produktet – for så derefter at smutte igen.