25
sep

Betalt trafik vs. gratis trafik

lørdag, 25. september 2010 af


Two way road Hvad skal du vælge?
Der findes forskellige måder at arbejde med affiliate marketing på. Det kan være svært at finde ud af hvad man skal vælge, især når man ikke ligefrem er rig og kan spendere mange penge på reklamer fra start. Begge ting har fordele og ulemper og i dette blogindlæg vil jeg prøve at komme ind på dem.

Gratis trafik

Med gratis trafik, tænker jeg på folk der laver websites med noget indhold som folk gerne vil finde og så fylder de siderne med reklamer fra affiliate netværk. Det handler virkelig om at lave relevant indhold og kun have relevante annoncer på. Gode eksempler på dette er: www.mobiltjek.dk, www.mobilt-bredbaand.dk og www.vindmedfinn.dk.
At lave affiliate websites kan gøres meget billigt (webhotel og domæne kan vel gøres for 300-400 kr. pr. år), men kræver langt mere arbejde end at betale sig til annoncer på Facebook. Man kan dog også lave artikel-marketing, hvor man skriver artikler/blog-indlæg forskellige steder på nettet, der inkluderer ens affiliate links.
For at gøre det hele mere overskueligt laver jeg lige en oversigt:

Positive sider
– Kan gøres billigt.
– Kan appellerer til mange forskellige på én gang.
– Kan nogle gange kombineres med e-mail marketing/nyhedsbreve.

Negative sider
– Kræver at du arbejder meget hårdt på at lave et godt website med relevant indhold.
– Der kan gå lang tid før du ser resultater/tjener på det.
– Kræver meget SEO arbejde (søgemaskineoptimering – Du skal ligge højt på Google søgninger!)
– Det kan blive nødvendigt at reklamere på Google for at få besøgende og så betaler du jo alligevel penge.

Betalt trafik

Med betalt trafik, tænker jeg på når man – som jeg selv – tager affiliate links fra netværker og opretter annoncer med dem på Facebook og andre sites hvor det koster penge at enten få dem vist eller få klik. Det er det eneste jeg arbejder af de to ting (udover affiliate marketing laver jeg også helt andre projekter for virksomheder ;)). Her ligger fokus meget mere på targeting/segmentering og at markedsføre de rigtige produkter.

Positive sider
– Nem måde at tjene penge på.
– Forholdsvist lidt arbejde (se her hvordan du gør).
– Det er meget nemt at targete/målrette dine annoncer mod de rigtige mennesker.
– Både mulighed for CPC (cost per click) og CPM (cost per 1000 views) afregning.
– Ved CPC-afregning betaler du kun hvis folk rent faktisk klikker på din annonce.
– Det er muligt at få meget billig CPC/klik-pris. Helt ned til 10 cents/60 øre.
– Mulighed for at tjene mange penge, hurtigt.
– Hurtige resultater og penge (hvis du gør det ordenligt).
– Mulighed for meget dybdegående targeting (fx. kvinder, 20-25 år i KBH der går på en videregående uddannelse og kan lide diskotek IN)
– Kan gøres på deltid. Annoncerne kører selv når de er sat op, så der er plads til et normalt job ved siden af, hvis det ønskes.

Negative sider
– Koster penge.
– Facebook trækker pengene dagligt og din indtjening kommer først ind senere (spørg dit netværk).
– Kræver at du holder øje med dine annoncer, indtægter og udgifter.
– Næsten alle beslutninger i arbejdet har indflydelse på de penge du bruger, hvilket kan være svært.

Så som I kan se, er det muligt at lave begge ting. Hvis du ikke er villig til at bruge penge til betalte annonce-pladser (på facebook), så kan du jo prøve at oprette et website som folk gerne vil besøge og så indsætte relevante reklamer. Det er dog et stort og svært arbejde. Jeg har erfaret at det betalte alternativ er en langt hurtigere og mere effektiv måde at arbejde med affiliate marketing på.
Lige meget hvad du vil, så finder du kampagner at markedsføre/reklamere for hos affiliate netværker, såsom IQmedier, Mikkelsen Media og Affiliate Cash Pile som der er reklamer for ude i højre side.

Andre indlæg:

4 kommentarer til “Betalt trafik vs. gratis trafik”

  1. Mads siger:

    Hej, først og fremmest super fed side! Og synes det er rigtig fedt du deler ud af din viden…

    Der er dog noget jeg undrer mig over… Under “Betalt traffik” skriver du at det er det eneste du arbejder med.. Har du mens du skrev artiklen glemt at du har DENNE SIDE, som jo netop er det du har beskrevet som “gratis traffik”???

    “Med gratis trafik, tænker jeg på folk der laver websites med noget indhold som folk gerne vil finde og så fylder de siderne med reklamer fra affiliate netværk” 😉

    Nå, held og lykke med dine projekter…

  2. Simon siger:

    Hej Mads.

    Ja, det er sandt. Men denne blog er nu blot en sidebeskæftigelse og ikke noget der giver en betydelig indtjening i forhold til hvad jeg tjener via Facebook annoncer. Derfor anså jeg ikke bloggen som en af de måder jeg arbejder med, men det burde jeg måske 🙂

  3. Morten siger:

    Jeg kan godt lide, at du opstiller fordele og ulemper, så folk selv kan vurdere, hvordan og hvorledes de vil agere…
    Rigtig mange fokusere nemlig kun på fordelene, og glemmer at de fleste setups også har svagheder!

  4. Christopher siger:

    Foretrækker gratis trafik, men man kan tjene gode penge med betalt trafik, hvis man ved hvad man laver. Synes bare man skal overvåge sine kampagner og forbrug som en høg, og det er lidt irriterende.

Del din mening eller stil spørgsmål

(For at benytte avatar, skal du tilmelde din mail Gravatar)