TelemarketingUgens gode og dårlige
Hver lørdag analyserer og kommenterer jeg to annoncer jeg har set på Facebook. Først en dårlig annonce og så en god annonce. Måske kan du få inspiration til hvad du skal og ikke skal gøre, når du selv skal oprette en annonce 🙂

Den dårlige: Telesælger-jobs

telejobs-reklameBilledet: Alt alt for kedeligt. Det kan sjældent anbefales at benytte sit firmalogo som billede i Facebook annoncer. Coca-cola kan slippe af med det, men i dette tilfælde går det altså ikke. Annoncen handler om telejobs (der ikke lige er de mest eftertragtede), så hvad med at vise hvad folk får ud af at tage et sådan job? Penge f.eks.!
Overskriften: Igen alt for kedeligt.. Den overskrift skaber på ingen måde en interesse. Som sagt er de jobs ikke de mest eftertragtede, trods mængden. Derfor tænder de fleste nok ikke på den overskrift. Mit umiddelbare forslag til en overskrift ville være “Mangler du penge?” eller noget i den stil som folk kan relatere til og hvor annoncen kan være løsningen til problemet (pengemangel).
Teksten: Tekstpladsen er ikke udnyttet overhovedet, det er dårligt skrevet og ekstremt uinteressant. “Læs den spændende job beskrivelse” – come on.. med en så uinteressant annonce, hvem vil så tro at job-beskrivelsen er interessant? Kom nu ind i kampen og gør jeres arbejde ordentligt!

Den gode: Runes of Magic

runes-of-magicBilledet: Stærke farver, anderledes (i forhold til normale billeder) og der står endda “Free to play” i billedet. Smart udnyttelse af mulighederne! Folk der kan lide onlinespil og magi, vil helt sikkert kigge på denne annonce.
Overskriften: Der stilles et spørgsmål som appellerer til læserens følelser og tanker. Det er rigtig godt og spørgsmål får som regel altid læseren til at læse videre.
Teksten: Teksten er fuld af forskellige skrivemåder, hvilket i dette tilfælde gør den nemmere at læse. Det er rigtig godt. Free-to-play fremhæves også, så det straks bliver plantet på nethinden. Derudover inkluderer de tal, hvilket er let fordøjeligt hos læseren og slutter af med en call-to-action (Play now!). Super godt gået!

Andre indlæg: