Hej og velkommen til min nye blog!

Hvem er jeg?
Mit navn er Simon Christopher Mørk Hermansen. Jeg er 21 år, uddannet markedsføringsøkonom med speciale i markedskommunikation og arbejder som selvstændig med bl.a. affiliate marketing og markedsføring generelt i min virksomhed Simon siger. Jeg bor i Århus med min kæreste, men er oprindeligt fra København.

Hvad kommer denne blog til at handle om?
Denne blog handler om affiliate marketing, iværksætteri og alt relateret. Jeg har oprettet nogle kategorier der bliver synlige når jeg skriver indlæg der passer i dem, heriblandt:

  • Affiliate Marketing
  • Anmeldelser
  • Facebook Ads
  • Fede idéer
  • Google Adwords
  • Guides
  • Iværksætteri
  • Blog nyt

Hvad er min historie?
Siden jeg var barn har jeg altid gerne ville være iværksætter. Jeg forsøgte altid at opfinde forskellige ting, dog uden held. Da internettet blev udbredt og kom hjem til mine forældre, brugte jeg enormt meget tid på det. Jeg lærte at lave hjemmesider, dog i frontpage. Men der kom til tider rigtig gode ting ud af det. At være kreativ, skabe noget og se det vokse har altid været en stor interesse der ligger dybt i mig.
Her mange år senere, har jeg fået mig en uddannelse og har etableret egen virksomhed. Jeg fik øjnene op for affiliate marketing og alle de muligheder der er for at tjene store penge. Jeg er blevet inspireret af lign. udlandske blogs til at selv blogge om det. Både for at inspirere andre til, at gøre mig kunsten efter, men også for at hjælpe folk til at nå op på det høje niveau og at tjene de store penge. For det er nemlig det der er fedt ved affiliate marketing. At det er muligt at tjene rigtig mange penge.

Hvordan adskiller bloggen og jeg mig fra andre?
Som sagt findes der andre lign. blogs om affiliate marketing, men jeg selv og min blog adskiller sig dog alligevel en del fra de fleste lign. blogs. For overskuelighedens skyld er her en liste over nogle af tingene jeg adskiller mig på:

– Dansk blog. De danske blogs om affiliate marketing opdateres sjældent.
– Ét blogindlæg dagligt.
– Insider secrets. Jeg sparrer tips og tricks med bl.a. super affiliates som Jonathan Volk og Justin Goff.
– Jeg er uddannet markedsføringsøkonom. Det har givet mig en stor viden indenfor marketing.
– Jeg vil gerne hjælpe andre med at tjene penge som jeg selv gør. Det er ikke bare tomme ord.

Ja hvad er der mere? Lige nu er det svært at sige. Bloggen kommer naturligvis til at udvikle sig med tiden. Der vil forresten også være et nyt inspirerende citat hver uge. Dette er for at gøre bloggen mere livlig og dynamisk. Hvis du har en god idé til at forbedre bloggen, eller blot har spørgsmål, må du meget gerne skrive til mig. Du må også meget gerne følge mig på Twitter, du finder en knap ude i højre sidebar.

Andre indlæg: