Facebook er som en hat fyldt med penge, det gælder bare om at tage for sig!Facebook annoncer
Som du nok ved eller har hørt, så er der mange penge i Facebook og ikke bare for Facebook selv, men også for os affiliate marketeers. Jeg har selv primær fokus på Facebook annoncering, som jeg tjener rigtig godt på og vil gerne vise dig hvordan du overordnet set kan tjene penge på Facebook ads. Dette er altså kun annoncerne du ser i højre side på Facebook og ikke reklamer på fansider eller lign.

1. Tilmeld dig nogle affiliate netværker

For at få noget at markedsføre, skal du være tilmeldt affiliate netværker. Det er ingen risiko ved at tilmelde sig de forskellige netværker og de kræver intet af dig. Så du kan sagtens tilmelde dig og derefter gennemse om de har noget du tror kunne blive profitabelt at markedsføre på Facebook. Mine foretrukne danske netværker er lige nu IQmedier og MikkelsenMedia, og mit foretrukne amerikanske affiliate netværk er uden tvivl Affiliate Cash Pile. Du skal indsende en ansøgning til hvert af netværkene. Du må naturligvis ikke lyve, men du skal heller ikke underdrive dine kundskaber. Hvis du har erfaring, så skriv det og hvis du ingen har, så fortæl dem hvordan du gerne vil markedsføre deres kampagner. Husk at skrive det på en måde, så de ikke bliver i tvivl om du vil overholde deres regler. Især de danske netværker frygter, at man spammer med deres links i Facebook grupper hvilket ikke er tilladt.

2. Opret annoncerne!

På Facebook behøver du ikke tilmelde dig et særligt annonceringssystem eller oprette en erhvervsprofil (hvilket heller ikke er tilladt). Det første du skal gøre for at komme i gang med dine annoncer er, at gå ind på www.Facebook.com/ads og derefter trykke på knappen ‘Create an ad’. (Tekst, knapper osv. er muligvis på dansk hos dig, hvis dit Facebook er på dansk. Men jeg foretrækker at have mit på engelsk, derfor beskriver jeg det som det står hos mig).
Derfra er det blot at udfylde felterne. Det er delt op i tre sektioner; Design Your Ad, Targeting og Campaigns, Pricing and Scheduling.
Det siger sig selv ud fra sektionerne, men du skal altså først designe din reklame, dernæst vælger du segmentering (hvilke mennesker skal se din reklame?) og til sidst vælger du hvornår reklamen skal vises, hvor højt du vil byde pr. enten klik (CPC) eller 1000 visning (CPM). Facebook kommer selv med et foreslag og medmindre det er et segment uden meget konkurrence, er det en god idé at holde sig indenfor det foreslåede, hvis man altså ønsker at få vist sin reklame.

3. Vent, analyser og optimer

Når annoncerne er oprettet går der noget tid før Facebook accepterer (eller afviser) annoncerne. Hvis de accepteres og du har valgt dem til at være aktive så hurtigt som muligt, sættes de automatisk i gang og du kan derfra analysere på dine annoncer. Heldigvis er Facebook annoncer så smart lavet, at Facebook selv fortæller gennemsnitligt CPC/CPM priser (du byder jo et maks. bud, men betaler nødvendigvis ikke dit maks. bud), CTR, antal impressions, klik og hvor mange penge du har brugt pr. annonce og samlet kampagne. Når der begynder at komme en god mængde impressions, kan du begynde at analysere på dine annoncer. Som regel anses en CTR under 0.1% for at være lav. Du vil gerne have så høj en CTR som muligt samt en så lav CPC og CPM som muligt.

Andre indlæg: