weight lossI dag vil jeg dele et meget værdifuldt tip med jer. At dine annoncer har det rigtige appeal er nemlig ekstremt vigtigt for din konverteringsrate! Dagens indlæg er stærkt inspireret af Justin Goff, der har skrevet et lign. indlæg på hans egen blog. Disse tips gælder dog både online annoncering, email-marketing, affiliate websites og andre situationer der indebærer salg.

Hvad mener du med rigtigt appeal?

Et produkt kan have forskellige appeal, forskelligt fokus i sin salgstale. Hvis vi tager vægttabs-produkter som eksempel, er der overordnet set to appeals du kan fokusere på.

– De der vil tabe sig af helbredsmæssige årsager
– De der vil tabe sig for at se godt ud

Her vil du være nødt til at vælge hvilket appeal du vil fokusere på. Du skal jo i din markedsføring komme med en løsning på folks problemer. Spørgsmålet er blot hvordan du skal sælge den. Skal du sælge løsningen som en helbredsløsning eller som en løsning til at få et bedre udseende? Forskellen er enorm!

Hvis du vælger at appellerer til de der vil tabe sig for at se godt ud, skal du fokusere på det. Tal til deres ego, følelser og tanker såsom:

  • Alle vil kigge efter dig til sommer
  • Din kæreste vil ikke kunne holde fingrene fra dig
  • Dine venner vil blive jaloux og tro du er 10 år yngre

En fejl mange begår er, at basere deres appeal på faktuelle ting og logik. Folk køber ting ud fra følelser. De køber ikke løbesko pga. en bestemt pris – der ligger noget dybere bagved. Måske tanker om, at man skal være økonomisk fornuftig og spare på pengene – eller måske at lige dén model får en til at se skide godt ud. Det er disse forskellige følelser og tanker du skal appellere til. Ikke til prismærket eller selvbetjeningskassen i supermarkedet. Det er folk ligeglade med. De har nogle problemer de vil have løst og du tilbyder dem løsningen.

Andre indlæg: