Jeg er ikke SEO-ekspert
Som alle andre personer eller virksomheder på nettet, er jeg nødt til at tage SEO (søgemaskineoptimering) alvorligt. Det er lidt af en jungle at sætte sig ind i, men for nogle måneder siden opdagede jeg, at min blog simonsiger.dk er på side 1, hvilket fik mig til at reflektere over hvad jeg egentligt havde gjort SEO-mæssigt.
Simonsiger.dk’s google placering
Hvis man på Google.dk søger efter “affiliate marketing” og vælger sider fra Danmark og på side 2 hvis man blot søger “affiliate marketing” på Google.dk. Dette afspejler sig i mit analytics, hvor jeg kan se at langt størstedelen af trafikken til min blog kommer fra Google og andre søgemaskiner.
Det er ikke nemt at komme på side 1 på et keyword med høj konkurrence, men heller ikke umuligt. Som skrevet er jeg ikke ekspert, men mere en learning by failing kind of guy. Så jeg prøver mig frem og finder ud af hvad der virker og hvad der ikke virker. Jeg har downloadet Thomas Rosentands gratis udgave af SEO-lex, men har aldrig købt bøger eller lign om SEO.
Det har jeg gjort for at komme på side 1
I min søgen efter de bedste SEO råd (primært på Amino.dk, hvor folk er gode til at dele viden), faldt jeg bl.a. over Matt Cutts fra Google og hans videoer som SEO. I en af videoerne, husker ikke hvilken, siger han til folk at de ikke skal tænke så meget over SEO-tricks og være desperate efter at få højere placering, men i stedet bare fokusere på at lave godt indhold på sit website. Det tog jeg virkelig til mig og har, faktisk siden jeg startede bloggen, forsøgt at lave kvalitetsindhold. Dette får jeg også løbende ros for pr. mail fra jer læsere, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
Selvfølgelig har jeg optimeret min blog SEO-mæssigt på mange punkter (nok langt fra alle). Men det jeg har fokuseret mest på, er det som den besøgende oplever og kan se. Det er bl.a:
- Hastighed for sideindlæsning
- Overskrifter med mening og som vækker interesse
- Browser kompabilitet (sørge for at hjemmesiden virker ok i de fleste browsers
- Skrive gode artikler uden at fylde dem med keywords der giver midlertidige SEO-points men dårlig læsningsværdi
- Lave en navigation på siden der er nogenlunde intuitiv
- Gennemsigtighed (kontakt info, hvem er jeg osv.)
Jeg kan uden tvivl gøre meget mere og søgemaskineoptimering er en evig process, men én ting er sikkert. At lave et kvalitetswebsite med kvalitetsindhold der først og fremmest gavner den besøgende og giver DEM værdi er en meget vigtig del af søgemaskineoptimering.
Har du nogle gyldne SEO-tips? Del dem i kommentarerne!
En lille ting der kan gøre en stor en forskel: Alle dine interne links bør follow (linket til din ansvarsfraskrivelse er nofollow – jeg ved godt at dette er en form for linksculpting, men det virker ikke [tværtimod kan det have en negativ effekt]. Du har oven i hatten du selv har forfattet din ansvarsfraskrivelse [i stedet for at kopiere den], så hvorfor skulle den dog ikke bidrage til linkflowet i din side?)
Good point. Det får jeg lige rettet.
Tak for rådet 🙂